Kartoffelmos med hvidløg

 Ingredienser:  Fremgangsmåde:
2 hele hvidløg (ca. 30 fed)
50 g smør
30 g mel
2½ dl kogende mælk
1 kg kartofler
50 g smør
salt og hvid peber
1 dl fløde
4 spsk hakket persille
  • Del hvidløgene i både, hæld dem i kogende vand og lad dem koge i 2 min. Tag fedene op og pil dem mens de er varme.
  • Smelt smørret i en gryde, tilsæt hvidløgsfedene og lad dem simre ved svag varme uden at brune, til de er møre (ca. 20 min.)
  • Rør melet i hvidløgsgryden ved svag varme (må ikke brune) og tag gryden fra varmen.
  • Mælken koges op i en anden gryde.
  • Når mælken er kogt op, hældes den under omrøring i hvidløgsgryden sammen med salt og peber. Kog op under omrøring, mos hvidløgene med en træske, lad det småkoge i ca. 2 min. og sæt det til side.
  • Skræl kartoflerne og kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra og damp resten af væden fra kartoflerne.
  • Mos kartoflerne, tilsæt smørret (lidt ad gangen) og smag til med salt og peber.
  • Lige før servering varmes hvidløgssaucen op og røres i kartoffelmosen, lidt ad gangen.
  • Fløden røres i og til sidst tilsættes den hakkede persille.