Hindbærtærte med vanillefløde

 Ingredienser:  Fremgangsmåde:
1 kg hindbær
2 dl piskefløde
1 bisquitbund
Sukkerlage:
20 g rørsukker
½ dl vand
Vanillefløde:
1 stang vanille
25 g flormelis
2 dl piskefløde
  • Ca. halvdelen af hindbærrene blendes let med lidt af sukkerlagen.
  • Piskefløde piskes til flødeskum.
  • Den blendede hindbærmasse samt resten af de hele bær vendes i flødeskummet. Gem ca. 25 bær til pynt.
  • Skær bisquitbunden til, så den passer til bund, sider og top af en springform. Det overskydende af bisquitten hakkes i mindre stykker og blandes i hindbærskummet.
  • Bisquitbunden i formen vædes med lidt sukkerlage. Hindbærskummet hældes i formen. Læg låg på af bisquitbund og pres tærten let sammen med hånden.
  • Stilles i køleskab mindst 6 timer, gerne natten over.
  • Vanillefløde: Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud. Kommes i en skål sammen med flormelisen og fløden. Piskes let stift.
  • Kagen tages ud af formen og stilles på et kagefad. Flormelis sigtes over og kagen pyntes med de resterende bær. Vanillefløden serveres til.